En stor del af jobbet som sygeplejerske er at tale med patienter. Desværre er det ikke alle patienter, der fuldt ud værdsætter eller oplever værdien af samtalen. En undersøgelse viser dog, at der er en forbindelse mellem simpel smalltalk samt kropssprog og en positiv indflydelse på patienternes helbred¹, og derfor er disse samtaler værd at bruge tid på at optimere.

Resultatet af en interaktion med patienten afhænger dog af hvilken slags patienttype, der er tale om. Og som sygeplejerske, har du sikkert prøvet dem alle. Der er patienten der ved det hele selv, patienten der villigt lytter, men stadig ignorerer dine anbefalinger og patienten der bare vil snakke og blive beroliget.

Dine erfaringer kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du skal håndtere hver enkelt patient. Men man kan afgjort sige, at den mere traditionelle, en-vejs-kommunikerende måde at give sundhedsråd på i højere grad viger til side til fordel for en blødere og mere lyttende måde, der er baseret på patienten og den nyeste adfærdspsykologi.

Patientens villighed til forandring er afgørende

________________

Den motiverende samtale er over det seneste årti brudt igennem som en uvurderlig teknik for at medføre en positiv ændring af adfærdsmønstre. For mange patienter er der en mangel på forståelsen for den aktivitet, de er optaget i og risiciene derved, hvilket resulterer i en modstand mod forandring. Patienterne er ofte i stand til at identificere risiciene, men ikke i stand til at ændre sig. At genkende hvor villig patienten er til at ændre sig, er derfor altafgørende for denne tilgang. De forskellige stadier af patienters modstand mod forandring kan defineres således²;

• Mangel på anerkendelse – Patienten mener ikke, at der er et problem. (“Jeg nyder at ryge. Jeg får ikke kræft”).
• Overvejelse – Patienten anerkender, at der er et problem og overvejer behandling eller adfærdsændring. (“Måske får jeg kræft. Det kan være, at jeg bør stoppe med at ryge”).
• Forberedelse – Patienten forbereder sig på at ændre adfærd og har planer om at ændre den i fremtiden. (”Jeg vil minimere antallet af cigaretter, jeg ryger om dagen, og jeg har planer om at stoppe snart”).
• Handling – Patienten påbegynder behandling eller adfærdsændring. (“Jeg er stoppet med at ryge, og jeg bruger nikotinplastre”).
• Vedligeholdelse – Patienten inkorporerer ny adfærd i sin dagligdag. (”Jeg har været røgfri i tre måneder og jeg forbliver røgfri. Jeg bruger nikotinplastre indtil, jeg ikke behøver dem mere”)².

For mange patienters vedkommende er denne proces ikke lineær. Som regel er den mere cyklisk, fordi patienten kan falde ud af processen og dermed tilbage til et tidligere stadie eller måske endda helt tilbage til udgangspunktet. Eksempelvis kan en patient, der er nået til handlingsstadiet få et tilbagefald og dermed returnere til den usunde adfærd og mangel på anerkendelse².

4 samtaleværktøjer du kan ty til

________________

Den motiverende samtale er over det seneste årti brudt igennem som en uvurderlig teknik for at medføre en positiv ændring af adfærdsmønstre. For mange patienter er der en mangel på forståelsen for den aktivitet, de er optaget i og risiciene derved, hvilket resulterer i en modstand mod forandring. Patienterne er ofte i stand til at identificere risiciene, men ikke i stand til at ændre sig. At genkende hvor villig patienten er til at ændre sig, er derfor altafgørende for denne tilgang. De forskellige stadier af patienters modstand mod forandring kan defineres således²;

Udvise empati for patienter – f.eks. ”Jeg ved, at der er mange af mine patienter, som kæmper med vægttab. Det er stadig vigtigt for os at finde måder at gøre det på. Tror du der er noget, du kan gøre for at spise mindre og dyrke mere motion?”

Forstå uoverensstemmelser hos patienten – At hjælpe patienten med at forstå forskellen mellem deres adfærd og deres mål. F.eks. ”Du har fortalt mig, at du gerne vil have det bedre og skære ned på din medicin. Jeg tror godt, du ved, at et vægttab ville hjælpe på det. Hvorfor tror du, det er svært for dig at finde mere tid til at dyrke motion?”

Bearbejd modstanden og giv personlig feedback – i stedet for at bekæmpe deres modstand, så bearbejd den ved at lade patienten finde en løsning. ”Jeg ved, du er træt, når du kommer hjem fra arbejde, men måske du kunne prøve at tage trappen på arbejdet i stedet for at tage elevatoren?”

Støt selveffektivitet og motivation – f.eks. kan du prøve at sige ”Lad os tale om hvad du kan gøre for at være mere fysisk aktiv.”⁴

Arbejdsmetoderne i den motiverende samtale er blevet evalueret og vurderet effektive i tilfældige kliniske forsøg i forbindelse med rygestop, vægttab, reduceret alkoholforbrug og kolesteroltal³.

Hos MSD anerkender vi, at patienter er individuelle og forløb kan være komplekse, og at farmakologiske indgreb ikke løser alting. I sidste ende handler det om, at vi alle – sygeplejerske eller patient – er mennesker med egne synspunkter og villighed til forandring. Ved at bruge principperne i den motiverende samtale til hverdagssituationer med patienter, øger man sandsynligheden for at medføre adfærdsændring, hvilket kan bidrage til et sundere helbred. Og det er det vigtigste.

Hvis du ønsker at lære mere om den motiverende samtale, kan du læse mere her.

1. Macdonald LM. Expertise in everyday nu
2. rse-patient conversations. Glob Qual Nurs Res. 2016 Jan-Dec
3. Prochaska JO, DiClemente CC, Norcross JC. In search of how people change. Applications to addictive behaviors. Am Psychol 1992;47:1102–14
4. Rubak S, Sandbaek A, Lauritzen T, Christensen B. Motivational interviewing: a systematic review and meta-analysis. Br J Gen Pract 2005;55:305–12
5. van Wormer, Katherine. Principles of Motivational Interviewing Geared to Stages of Change: A Pedagogical Challenge. J Teach Soc Work. 2007. Used 29.09.2020